Menu

NYE KRÆFTER I PIGEAFDELINGEN

image
03. marts 2026 kl. 12:38

Pr. 1/3 ansættes Eva Stald-Bolow som projektleder med sportslige ansvarsområder i pige- og kvindeafdelingen.
Eva er uddannet journalist og har tidligere været projektleder i KFUM Boldklub samt træner i flere andre københavnske klubber. I FA 2000 vil hun stå i spidsen for et nyt projekt, hvis formål er at få flere frivillige kræfter i pige- og kvindeafdelingen.
Det løber over 18 måneder, og målet er at tilknytte minimum 75 nye frivillige i projektperioden.

 

Eva siger om sin nye rolle:
“Jeg glæder mig til at blive en del af det allerede store fællesskab i FA 2000 og til at dele mit engagement og mine erfaringer både som frivillig og som træner fra mine mange år i foreningslivet. Min ambition er at skabe et endnu stærkere sammenhold blandt de frivillige i klubben, så vi kan få det bedste og mest inkluderende miljø, og så vi kan få endnu flere til at tage del i fællesskabet i FA2000. Målet er nemlig at flest mulige børn og unge skal have mulighed for at spille fodbold i trygge og kompetente rammer og derigennem få minder og venskaber for livet.”

 

Søren Østergaard, der er en del af projektets styregruppe, udtaler om Evas ansættelse:
“I Eva får vi en medarbejder med lang erfaring med udvikle og drifte projekter i fodboldklubber, og så deler hun vores passion for at være med til at udvikle modeller for såvel frivillighed som pige- og kvindefodbold, der fungerer i mødet med storbyen.”

 

Stort velkommen til Eva !

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og analysere vores trafik. Oplysningerne bliver ikke delt, og bruges til at forbedre brugeroplevelsen.
Luk